luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Nezelhorns

FredagsJAM - Nezelhorns



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Nezelhorns.

Nezelhorns er en jazzkvintet, der spiller originale kompositioner af Petter Hängsel og Nana Pi. Musikken har harmonisk frihed, der skaber lydbilleder, der både har en diatonisk og dissonant karakter, hvor traditionelle og abstrakte grooves møder tonale og atonale melodier.

Deres plade Sentiment blev nomineret til DMA jazz 2021 i kategorien Årets jazzudgivelse og blev i april 2021 udnævnt som den bedste jazz udgivelse på bandcamp. Sentiment er opfølgeren til deres debut udgivelse Nezelhorns In An Elephant String.

"Sentiment er fyldt med meningsfulde kompositioner spillet med overbevisende engagement, musikalsk intelligens og sensuelt samvær. Nezelhorns står med dette album solidt og uafhængigt i jazzen stamme med evner og vilje til at skabe nye fortællinger og billeder af lyd. Og det er godt!" - Bjarne Søltoft, Jazz Special, 2021

Line-up:
Nana Pi - tenorsax
Petter Hängsel - trombone
Erik Kimestad - trompet
Johannes Vaht - kontrabas
Kristoffer Rostedt - trommer

Links:
https://www.youtube.com/watch?v=VHXTch8Xj1c
https://www.youtube.com/watch?v=qtP20-5Yask
https://barefootrecords.bandcamp.com/album/sentiment

Nezelhorns åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af EWII, Middelfart Sparekasse, Musikaftenskolen Lillebælt.

Dato
fredag 13. juni 2025
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej