luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nashville Night

Nashville Night



Kom helt tæt på lyden af Nashville, når Nashville Nights Spring besøger Fredericia d. 09. maj 2024.

 

Udvalgte sangere og sangskriver fra Nashville besøger igen Fredericia! I det helt særlige koncertformat Writers Rounds får publikum mulighed for at møde musikerne helt tæt på til aftener med store musikalske fortællinger.

 

Hvad lyder Nashville af anno 2024? I byen, hvor der er country i vandet, fostres et væld af nye stjerner, og nogle af de bedste bliver inviteret med på forårstouren Nashville Nights Spring Tour. Sammen med internationalt etablerede sangskrivere præsenterer og spiller de sange, de har skrevet til sig selv eller andre.

 

Fra første år har turneen været en succes, og for hvert år er publikummet vokset. ’Writers Round’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, hvor sangskrivere går på scenen i en intim, akustisk setting og underholder publikum og hinanden med at spille og fortælle historier om deres sange.

 

Der er aldrig to shows, der er ens – både sangvalg og kunstnersammensætning skifter og

gør hver aften uforudsigelig, spændende og nærværende, for publikum såvel som for

musikerne på scenen.

 

Hvem der går på scenen i år afsløres løbende på vores hjemmeside og facebook.

 

LINE-UP


Jade Helliwell (UK) brød igennem i 2017, da en optagelse af hendes gadeoptræden gik viralt. I løbet af kort tid havde videoen 23 millioner views og den debut-EP, hun allerede havde udgivet røg pludselig ind på hitlisterne og nåede #1 på countryhitlisten og #8 på den samlede officielle hitliste i hjemlandet England. Sidst Jade optrådte i Danmark, fyldte hun Musikhuset Dexter i Odense under Nashville Nights festivalen i 2023, til stor begejstring for alle de fremmødte gæster. 

 

Kensie Coppin er en eminent singer/songwriter fra Texas, som trods sin unge alder allerede har mere end 20 års erfaring på livescenen. Kensie har spillet musik siden hun var 8 år og som ung teenager både skrev og indspillede hun hos Sony Music med en række hitsangskrivere – hun var endda opening act for navne som Josh Turner, Rivers Rutherford and Rebecca Lynn Howard. Kensie har optrådt på det legendariske Nashville-spillested The Grand Ole Opry og har skrevet sange med bl.a. Curly Putman, Dale Dodson, D. Vincent Williams og Bernie Nelson. 

 

Duoen The Heartwreckers består af Brock Butler og Ryan Garrett, som er to singer-songwriters med et endeløst udbud af hooks og melodier, og helt uden filter. Ikke blot siger de hvad de mener, de skriver og synger også om det - hvilket gør dem til en af ​​de mest ærlige og bemærkelsesværdige nye navne i Nashville. The Heartwreckers’ kommende debut-EP, Shut Up And Drink er et glimrende eksempel herpå. EP’en består af fem countrysange, alle skrevet af Brock og Ryan, og produceret af Andrew Baylis (Jelly Roll, Austin Snell, Pecos & The Rooftops) og mixet af Jim Cooley.

 

Første single "Shut Up”, som udkom tidligere på året, er en ærlig samtale mellem en knust fyr og hans kammerat, som fortæller ham, at den bedste måde at glemme sin eks på er at "holde kæft og drikke." Det er overraskende mere ømt, end omkvædet måske antyder, og understreger båndet mellem Brock og Ryan, som begge gik på samme Texas, high school, men ikke mødte hinanden, før de flyttede til Nashville ...

 

The Heartwreckers er spået en kæmpe fremtid i Nashville og vi er glade for at det er lykkes at lokke dem til Danmark, før de skal på kæmpe US-tour som support for megastjernen Tim McGraw… derfra ser de sig nok ikke tilbage.

Dato
torsdag 9. maj 2024
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
175,-
Medlem
145,-
DØRSALG + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej