luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredagsjam: Fryland, Fjeldsted og Pi

Fredagsjam: Fryland, Fjeldsted og Pi



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Fryland/Fjeldsted/Pi.


Elsker du jazz? Så kan du godt glæde dig til denne fredag eftermiddag, hvor Sommer/Roland/Pi mødes i deres fælles standard repetoire.

Line-up:
Andreas Fryland - trommer
Anders Fjeldsted - kontrabas
Nana Pi - saxofon

Trommeslageren Andreas Fryland er vokset op i en musikalsk familie, og begyndte tidligt at spille trommer. Allerede som 15 årig spillede han professionelt med bl.a. sin far (Knud Fryland) og bror (Thomas Fryland) samt Jyske jazzkoryfæer som Valdemar Rasmussen, Jens Jefsen og Finn Odderskov. I 2008 dimitterede han fra The Royal Conservatorie i Den Haag, Holland, og i de sidste 10 år har han etableret sig som en af de toneangivende trommeslagere på den danske såvel som europæiske jazzscene. Hans alsidige og dynamiske spil gør ham i dag til en af de mest efterspurgte musikere i sin generation.

Anders Fjeldsted har på trods af sin unge alder modtaget en række priser og legater, herunder Bent Jædigs Mindelegat i 2017 og Rytmisk Musikkonservatoriums Venners Legat i 2015. Han har spillet med prominente danske og udenlandske navne som Rodney Green, Carsten Dahl, Anders Bergcrantz og Alvin Queen. Han har spillet på festivaler og scener i bl.a. Sverige, Norge, Island, USA, Tyskland, Spanien, Holland og Indien. I 2018 vandt hans sekstet den europæiske jazzkonkurrence i Getxo. En studieplade forventes at udkomme i foråret 2019.

Nana Pi er saxofonist, komponist og dirigent, der er bosiddende i København. Hun arbejder inden for den eksperimentelle og moderne jazz scene. Hun har en original lyd på sit horn med brug af objects og extended techniques. Hun arbejder som dirigent med Extemporize - et musiktegnsprog, hun har udviklet, som hun regelmæssigt optræder med i Extemporize Orchestra. Hun spiller også i grupper som Nezelhorns In An Elephant String, Nanchen 3,14 og SaliBambra.

Fryland/Fjeldsted/Pi åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dato
fredag 3. maj 2019
Arrangør
Fredericia Jazzklub
Start
15:00
Dørene åbner
14:30
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej