luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
FAT SUIT (SCO)

FAT SUIT (SCO)

Sprudlende indie-jazz, funk-folk- sammensurium


Fat Suit har  - med deres sprudlende jazz-funk-folk- sammensurium - fanget opmærksomheden hos både jazz- og folkentusiaster, prog-rockere og ravers. Det er en ny generation af skotske musikere, med hovederne fulde at krøllede ideer, der holder fest – og de inviterer dig til at deltage!

 

De nogen-og-tyve musikere, der i alt er en del af Fat Suit, er alle en del af rygraden i den unge, skotske musikscene og omfatter bl.a. tidligere vindere af ”Young Scottish Jazz Musician Of The Year”,  ”Young Scottish Folk Musician Of The Year” og en feteret indisk ragapianist.

De omfavner en flydende blanding af musikalske stilarter, med fokus på at skabe maksimal glæde gennem energisk live performance.

 

Fat Suit lugter lidt af Mezzoforte. Og lidt af Medeski, Martin and Wood. Og lidt af Bagdad Dagblad. Men jo mere man forsøger at beskrive, hvad de gør, jo længere kommer man væk fra det. De skal opleves. På kort tid har de etableret en musikalsk identitet, der har en stærk og entydig personlighed for alle de enkelte numre, som er med til at forme den. Fat Suit er i konstant bevægelse, konstant i udvikling og med musikalske ideer i overflod.

 

I 2017 vandt de ”Bedste Band” og ”Bedste Album” for deres tredje udgivelse ”Atlas” ved Scottish Jazz awards. Musikken og energien er uforlignelig, og publikum til en Fat Suit koncert får rod i frisurerne og de gladeste Happy Feet nord for Sydpolen af bandets samhørighed, energi og interaktion der ruller som en tsunami fra scenen.

Dato
fredag 24. maj 2019
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
110,-
Medlem/studiekort
80,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej