luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Søren Emming

FredagsJAM - Søren Emming



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Søren Emming.

I en vifte af projekter har Søren Emming bevæget sig igennem flere forskellige musikalske landskaber som sangskriver og multi-instrumentalist. I centrum er en melankolsk og reflekterende sangskrivning, som gør sig gældende på både engelsk og på modersmålet dansk, som leder en igennem de ofte oversete afkroge af sjælelivet.

På singlerne I det fjerne (2021) og Tid til at forsone (2022) præsenteres spektrummet af Emmings kommende debutplade. Med sine over 7 minutter og væld af formled og instrumenter udfolder I det fjerne sig som et både råt og tætbygget prog-folk-monster,
hvor Emmings kompositoriske evner kommer til deres fulde ret. I både skærende og smukkeste kontrast står Tid til at forsone som en bittersød kærlighedsvise, som er så enkel som den er præcis med sin fine komposition, rørende korarrangement og lyrik, som rummer både mørket og lyset.

”Hvordan sku ́ jeg ku ́ hævde at være done, når selv skrøbelige blomster gror i beton? ” – Tid til at forsone

Mindre imponerende er denne kunstner ikke på scenen, hvor han enten alene med sin store stemme og nervefulde guitar, eller med bandet ”Ødeland” i ryggen, rumler afsted som en caravane i scenelysets skær og bag sig lægger en støvsky af skrabet folk-rock og følsomme ballader, som tager publikum med på en rejse igennem hele
følelsesregisteret.

Line-up:
Søren Emming - vokal & guitar
Emil Jacobsen - bas

Links:
”Tid til at forsone”: https://open.spotify.com/.../5wjQy6uyUkPri5WuccbIyvsi...
“I det fjerne”: https://open.spotify.com/track/5DlqaUijEkaUWz6ljt4Io7...
”Cannot live on // Hjemsøgt”: https://www.youtube.com/watch?v=57Kq0yQlRCI

Søren Emming åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser. 

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Musikaftenskolen Lillebælt.

Dato
fredag 23. juni 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej