luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredagsjam: Ensemble Astropi

Fredagsjam: Ensemble Astropi

Circles of Silence


Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Ensemble Astropi (FR/DK) // Circles of Silence.

Hvis man leder efter Ensemble Astropi's egenart, skal man finde den i ensemblets stilistisk uformelle tilgang til lyd. Musikken formes samtidig med øjeblikket, der folder sig ud. Ved hjælp af hemmelige formularer, de optrædende kunstneres ufravigelige integritet og publikums hengivne tilstedeværelse, hvor alle deler et rum, et øjeblik.
Astropi's musik kan være komponeret eller improviseret, akustisk eller elektronisk, "teksturlig" eller melodiøs - alt dette er uden dybere betydning: Vibration igennem lyd og oplevelsen af denne er det eneste, der virkelig betyder noget.

Initieret af de to franske musikere, Brice Soniano og Toma Gouband, har det konstant foranderlige ensemble Astropi optrådt og skabt events i Frankrig, Holland og Belgien og har udgivet flere anmelderfejrede albums. De optræder her i dag med Birgitte Lyregaard og Simon Toldam.

Brice Soniano - kontrabas
Toma Gouband - litofoner/trommer
Birgitte Lyregaard - vokal
Simon Toldam - klaver

Ensemble Astropi // Circles of Silence åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:30
Koncert start: 15:00

Dato
fredag 15. juni 2018
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:30
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej