Der er linet op til et interessant møde når Nana Pi, pigen med stemmen der trækker spor til Billie Holiday, krydser klinger med AUC trio, som har specialiseret sig i ballader og standarder fra den store amerikanske sangbog. Det bliver vildt spændende, for Nana Pi kan også spille sprød tenorsax, så man føler sig hensat til the Birth of the Cool. Måske Nana Pi og AUC Trio kan holde sporet varmt til ørehængere fra både Holiday repertoiret, og til de lidt nyere standards. De tre i AUC trio er alle fra den periode i jazzen, hvor Ice Cream var noget man spillede. Nu spiller de fortrinsvis kompositioner af Ellington, Waller, Kern, m. fl.
Line-up:
Nana Pi - vokal, tenorsax
Mogens Andersen - piano
Leif Urhøj - kontrabas
Bent Christensen - trommer
Nana Pi meets AUC Trio åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.