luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Statisk

Statisk

Ungdommens Hus - Support: USSEL


STATISK - Leve Af Drømme Tour 2023

 

STATISK er en dynamisk duo fra Odense bestående af Mathias Ranch Skov og August Kulmann Halle. En duo, der med deres første EP markerer starten på en rejse, hvor lyrik og produktion står i stærk synergi, og hvor ungdommens rus flyder ud af hver en strofe, og hver en node.

Statisk udgav i 2021 deres Debut EP ”Statisk”. Som havde singler som ”Højhus” og ”Tiden Går I Stå” førstnævnte var Ugens Uundgåelige på P3, og bandet både spillede og var nomineret til P3 Guld i 2021.

Bandet har efterfølgende udgivet singler som ”Optur” og nyeste ”Leve Af Drømme”.

Bandet udgiver mere musik inden ”Leve Af Drømme” Touren starter i 2023.

 

Statisk er masser af nerve og samtidig noget af det allermest indædte, mest fandenivoldske og glubske hørt i Danmark meget længe.

 

 

SUPPORT: USSEL

 

24. juni bliver USSEL døbt af Orgi-E


Karrierekanonen-vinder, USSEL, udgiver næste single med Suspekt’s Orgi-E
DÅBEN (feat. Orgi-E) er den næste single fra USSEL’s kommende album, ENGLE & BLÅ MÆRKER.
Sangen foregår i et parallelt univers, hvor Emil Simonsen (Orgi-E) og Emil Baadsgaard (USSEL) er
hhv. far og søn. Orgi-E skal døbe USSEL og byde ham velkommen til livet. Det er dog ikke den
kanoniske dåb, der udspiller sig for lytteren; Frustrerede og bramfrie kontemplerer USSEL og Orgi-E
over livets talløse fristelser. Hvilke er værd at opsøge, og hvilke bringer os i fordærv?


Om albummet


ENGLE & BLÅ MÆRKER er et ukonventionelt take på det moderne rap-album, der gennem sine 14
sange flår lytteren igennem alt fra storladent arena-pop, flerstemmige børnekorsarrangementer, tungt
bouncende trap og punket nihilisme. Tematisk veksles der mellem dødsangst, dysfunktionel
kærlighed, fremtidsdrømme og opvækst. Frygten for at dø uden at have efterladt et positivt aftryk på
verden er en af de narrativt drivende kræfter albummet igennem. USSEL har et inderligt ønske om at
forbedre sig, om at være den bedst mulige version af sig selv, men problemet er, som USSEL selv
beskriver det, at han endnu ikke har fundet sin kryptonit – altså den ene ting, der bliver ved med at
bringe ham i fordærv.
Som helhed er albummet en grandios indre fortælling, der både forholder sig til og giver plads til
opture, nedture og selvindsigt. DÅBEN er en frustreret kontemplering over tilværelsens fristelser;
NORDLYS drejer sig om at genfinde kærligheden til sin bror; DET BEDSTE VED EMIL handler om
det værste ved Emil (USSEL), mens BARN AF VISNE BLADE er en påmindelse om aldrig at give slip
på sit indre barn.


Om USSEL


Bag USSEL står den sønderborgensiske multikunstner Emil Mercedes Baadsgaard, der, siden sin
debutsingle bli nu her i 2020, har udgivet to ep’er og en række singler; Først som spæd artist i det
københavnske musikkollektiv Nembus Music (Marcus.wav, Dwonji, SLWMO), siden på det
fremadstormende musikselskab 100Blaa og med en pladekontrakt hos Sony Danmark. Senest har
USSEL vundet DR’s Karrierekanonen 2022.
Som live act stikker USSEL i mange retninger; der alterneres frit mellem rocket energi, poppet
længsel og punket fandenivoldskhed. Om USSEL’s koncert på Uhørt Festival skrev Soundvenue; “[...]
hvis vi skal sammenligne USSEL med kunstnere i samme genre, så minder han mig om typer som
Emil Kruse, KIDD og Papa Erotic fra FRAADS. Typer, der ved, de er lækkerbidskener, og som i
deres bedste momenter oser så meget af overskud, at det er umuligt at føle sig uenig.”

 

Dato
lørdag 28. januar 2023
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
120,-
Medlem
90,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej