luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Nikoline & Jambandet

FredagsJAM - Nikoline & Jambandet



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Nikoline & Jambandet.

Her er en sangerinde, der trækker tråde til både Sarah Vaughan, Nina Simone og Diana krall. En Sangerinde, der har et register ud over det sædvanlige, en pauseforståelse, der er ret sjælden og som til fulde forstår at udnytte begge talenter. Til repertoiret er der hentet gamle hits op af The Real Book Standards, alle jazzmusikeres evige kilde til inspiration. Der er hits fra bl.a. van Heussen, Jerome kern, Jule Stein og George Gershwin. Så der er lagt op til en eftermiddag, hvor det sikkert bliver svært at sidde helt stille, og holde fødderne i ro. Glæd jer til Stella by Starlight, All the Things You Are, I Fall In Love Too Easily og mange flere. Til at bakke Nikoline op, er der en kvartet med rødder helt tilbage fra Balslev savværk,
Fredericia Fodvarmere og Seven Up Jazzband m.fl.. Det bliver en swingende eftermiddag.

Line-up:
Nikoline Tanghus Sørensen - vokal
Anders Kjerkegaard - saxofon & klarinet
Mogens Andersen  - klaver
Leif Urhøj - kontrabas
Arne Østergaard  - trommer

Nikoline & Jambandet åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncert start: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Den Kreative Aftenskole

Dato
fredag 20. januar 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej