BILLETSALGET STARTER FREDAG D. 25. AUGUST
Manfred Manns karriere spænder over imponerende seks årtier. Han blev født i Johannesburg i Sydafrika i 1940, men har været aktiv i England siden 1962. Sammen med bandet der også hed Manfred Mann, var han den der i 60’erne havde flest hits i England bortset fra The Beatles.
I 1971 dannede han Manfred Mann's Earth Band, der lagde en mere progressivt rockende og jazzet stil for dagen i forlængelse af britiske navne som Cream og Traffic. Ligeledes i stil med The Byrds gjorde de sig som opfindsomme fortolkere af kollegaernes sange, heriblandt en storhittende version af Bruce Springsteens "Blinded by the Light".
Siden er det blevet til utallige hitlisteplaceringer med klassikere som Ellie Greenwichs "Do Wah Diddy Diddy", The Shirelles' "Sha La La" og Bob Dylans "The Mighty Quinn". Efter mere end 40 aktive år på musikscenen er alle fra Sting over Paul Weller og Del Amitri til Super Furry Animals blevet fortolket af Manfred Mann's Earth Band.
Dato
torsdag 29. februar 2024
|
|
Arrangør |
Diverse arrangører
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Ståpladser |
Forsalg |
335,- |
Dørsalg +25 |