luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Hit med 80'erne

Hit med 80'erne



På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder. Kom indenfor og genopliv de udødelige hits fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags, News, TV2, Dodo & The Dodo’s, Gnags – fortsæt selv listen.

 

Hit med 80’erne var for første gang i øvelokalet den sommer, hvor John ”Faxe” Jensen ramte den lige i røven og sendte Danmark afsted mod titlen som europamester i fodbold. 1992 er længe siden. Dengang var orkestret bare en sjov idé. Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad der ventede.
I 2022 var Hit med 80’erne på 30 års jubilæumstur. Den ene udsolgte koncert efter den anden blev det til overalt i Danmark. Stadig med sangene, anekdoterne og minderne fra dengang i 80’erne som bindemiddel, og succesen fortsætter!

 

Den danske sangskat fra det pastelfarvede årti er tilsyneladende helt uden udløbsdato. Faktisk har tendensen de seneste år været, at den danske 80’er-rock er mere populær end nogensinde.

Måske er sangene snurret fast til de dramatiske begivenheder for snart 40 år siden. Mens Danmark skrålede "Indianer", "Jeg Elsker Dig" og "Afrika", rasede Den Kolde Krig uden for døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne, og den danske økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden. Men sangene. De står endnu.

 

Hit med 80’erne genopliver musikken, der betød så meget for så mange. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80’erne. Men orkestret kan først og fremmest selv.

 

Hit med 80’erne er:

 

Annette Søgaard, vokal / kor
Ole Hansen, vokal / kor
Jan Kaspersen, saxofoner / akk. guitar / kor
Brian Bannerholt, guitar
Steffen Hansen, keyboards
Jakob Pagaard, bas / kor
Kurt Nielsen, trommer

På scenen har en række af de danske 80’er-ikoner hist og her gjort orkestret selskab som gæstesolister. Peter A.G., Anne Dorthe Michelsen, Søs Fenger, Nanna Lüders, Steffen Brandt, Lis Sørensen, Michael Falch, Sanne Salomonsen og Morten Remar er blot nogle af de fine navne, som har stukket hovedet inden for.

Dato
lørdag 24. februar 2024
Arrangør
FredericiaLive
Obligatorisk garderobe
Ja
Lokation
Eksercerhuset
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
245,-
Medlem 215,-
Dørsalg +25
UDSOLGT

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej