luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Jesper Hertz Trio

FredagsJAM - Jesper Hertz Trio



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Jesper Hertz Trio.
Der er stormfulde kærlighedseventyr, helt banale hverdagsoplevelser og møder med sjove, kærlige og skæve mennesker på programmet, når Jesper Hertz Trio kaster sig ud i deres eget musikalske univers. Musikken er luftig, lyrisk og billedskabende med tydelige referencer til den nordiske lyd, uden at den slipper taget i den amerikanske jazztradition. Den bliver leveret med musikalsk overskud, spilleglæde og stor samhørighed mellem musikerne – og publikum bliver inviteret med ind i musikken gennem sjove og underfundige historier om inspirationen bag kompositionerne.
Jesper Hertz Trio udgav i august 2017 albummet EP, og fik anmeldelsen ”Fremragende, lækker jazztrioplade” fra P8 Jazz.
”Som publikum bliver man grebet af den afslappede stemning mellem de tre musikere på scenen. Man lever sig ind i Jesper Hertz’ sjove historier om alt fra frosne kalkuner i New York til toiletbesøg i det sydlige Sverige og følger let og ubesværet med over i trioens intense og dybt koncentrerede kommunikation i musikken” – Henrik Hagsholm Pedersen, koncertarrangør.
”Jeg ved Jesper Hertz bruger rigtig meget tid i New York med at lytte til jazz. Det kan virke som i skarp kontrast til dagligdagen i Svendborg ved det sydfynske øhav, men det er det ikke, når man hører Jespers musik. Her smelter New York og det bløde, sydfynske landskab sammen i en musikalsk helhed.” – Martin Ramsgård, Journalist.
Lineup:
Jesper Hertz - klaver
Søren Østergaard Pedersen - kontrabas
Anders Senderovitz - trommer
Jesper Hertz Trio åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Dørene åbner: 14:00
Koncert start: 15:00
Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Den Kreative Aftenskole 

Dato
fredag 4. februar 2022
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej