luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Signe Svendsen

Signe Svendsen

Support: Ginne Marker


Med en stærk stemme og et helt særligt nærvær på scenen, står Signe Svendsen solidt som en vedkommende sangskriver på den danske musikscene.

Hendes tekster rammer publikum i hjertet og som entertainer er hun i stand til både at røre og underholde sit publikum.

 

Nu tager hun på turné med sit band, som tæller nogle af landets fineste musikere: Lars Skjærbæk (Michael Falch, Søren Huss), Troels Skjærbæk (Baal, Michael Falch, Poul Krebs) og Mads Andersen (Marie Key, Alberte). Disse mennesker er musikere ind til benet, med en utrolig evne til at give sangene det helt særlige præg, der får dem til at lette.

 

” Jeg har været meget ude solo, altså alene på scenen, så jeg er ved at revne af spænding og glæde over at skulle på turné med bandet igen. Vi har nye numre med fra den kommende plade og en kæmpe lyst til at give folk en nærværende og intens oplevelse”

 

 - siger Signe Svendsen.

 

Genremæssigt bevæger Signe Svendsen sig i folk/pop/nordicana-stilen, hvor det håndspillede blander sig med et mere moderne udtryk. Teksterne er på dansk og er både inderlige, personlige og kommenterende på verden omkring os.

 

Signe Svendsen har et nyt album som kommer i løbet af efterår 2019, og det bliver det 4. I rækken.

 

Support: Ginne Marker

Det er uhyre sjældent at møde så rent og modent et talent som Ginne Marker.

 

Dette 25-årige aalborgensiske stjerneskud kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt, underspillet og, ja, Nordjysk facon.

Kald det pop, jazz-pop, singer-songwriter. Hendes musik favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd.

 

Ginne Markers debutalbum, For Seasons to Come, udkom 15.11.19 på Giant Birch, og tæller allerede nu mere end 750.000 streams sammenlagt.

Albummet, som er produceret af Aske Jacoby, har modtaget mange flotte anmeldelser, bloggen JazzNyt har det på listen over Bedste Udgivelser 2019, og Ginne Marker er indstillet til 3 GAFFA-priser i 2020 - Årets Danske Udgivelse, Årets Danske Solist og Årets Nye Danske Navn.

Dato
lørdag 8. februar 2020
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
210,-
Medlem/studiekort
180,-
Dørsalg + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej