luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Esben Just Solo

Esben Just Solo

The Second Coming


 - Soloshow med Esben Just bag tangenterne, foran mikrofonen og helt oppe af kisten

 

 

The Second Coming er et soloshow med den musik og det budskab, som altid har kendetegnet Esben Just – den fra New Orleans og det fra hjertet!

Esbens budskab om fred i dalen og kærlighed til alle kommer denne gang fra et hjerte, der er blevet repareret og genstartet – nemlig musikerens eget. Musikken er med inspiration fra New Orleans en livfuld blanding af egne og andres numre. Og showet giver rig lejlighed til at klappe på 2 og 4, lave og have en fest – og finde ro til bare at være i musikken og med musikeren. 

 

Med Esben Just som (galgen)humoristisk turguide tager The Second Coming sit publikum med på en rejse, der begyndte på en mere end sædvanligt mørk aften…  

 

For den aften – mindre end to måneder efter sin 50-års fødselsdag – befandt Esben sig på Rigshospitalet med hjertet sat kunstigt i stå og brystkassen skåret op på langs. Efter en akut operation og koma  var Esben Just i januar 2016 blevet ”nulstillet.” Siden har han – som menneske og som musiker – sat alle kræfter ind på at gøre disse erfaringer til en force fremfor udelukkende at kalde historien dét, den faktuelt var: Dødssyg.

 

Nu – tre år efter nærdødsoplevelsen – kalder Esben sit show The Second Coming.

 

Esben har altid stillet enkle men ufravigelige krav til den musik, han spiller.

Den skal: 

1)røre hjertet, 2) give lyst til at kridte danseskoene, og 3) den skal sprede glæde. 

Det bliver også tilfældet i The Second Coming: Når man skal lære af sine fejl og rejse sig ved det træ, man er faldet om ved (og absolut ikke skal kravle op i igen!): Hvordan får vi så mest mulig kærlighed til alle, fred i dalen og livs-danseglæde? Tag med på en åndelig, musikalsk og underholdene fodrejse, hvor Esben Just som erfaren guide vil fortælle, om at få hjertet og livsrytmen helt bogstaveligt genstartet; hvordan det føles, når et shuffle-beat går lige i danseskoene – og hvorfor der egentlig ligger et Rigshospital i New York.

Dato
torsdag 27. februar 2020
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
140,-
Medlem/studiekort
110,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej