luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Big O & The Blue Quaters

Big O & The Blue Quaters



Big O & The Blue Quarters har efterhånden slået sit navn solidt fast på den danske bluesscene, som et band der er i konstant udvikling, og har allerede spillet et hav koncerter på spillesteder, festivaler og til private arrangementer i hele landet. Som eksempler kan nævnes: Horsens Bluesfestival, Randers City Bluesfestival, Den Blå Festival (Aalborg), Aarhus Festuge, Fatter Eskil, Gyngen, Kulisselageret, HNT og mange flere.


Bandet tager udgangspunkt i Westcoast og Chicago blues og mestrer den swingende ”Jump” blues på en måde, der gør det svært at sidde stille. Som bandet udvikles, bevæger de sig også over i mere moderne og eksperimenterende blues, og har efterhånden fundet deres egen unikke lyd.
Big O & The Blue Quarters eget materiale fylder mere og mere i repertoiret efterhånden, men de giver stadig deres energiske bud på gamle klassikere. Bandets evne til at lade tingene udvikle sig på scenen, har begejstret publikum, hvor end de har optrådt, og de har formået at omvende selv de stædigste blues-skeptikere.


Man kan glæde sig til at høre en håndfuld spritnye numre, der også snarest udkommer på vinyl!


Baggrund:
Bandets fem medlemmer har lært hinanden at kende gennem bluesmiljøet og jamsessions i Østjylland, og gruppen er en sammensmeltning af tidligere konstellationer som The Blues Express, The Backdrafts og Oscars Blues Band. Venskabet på tværs af orkestrene voksede, og det viste sig hurtigt at netop de fem havde en fælles musikalsk forståelse, der kunne udvikles på. Derfor slog de pjalterne sammen og valgte at fokusere 100% på deres fælles projekt Big O & The Blue Quarters, hvor der på rekordtid opstod et fælles udtryk med personlighed og intensitet på højeste plan!


Bandmedlemmer:
Oscar Martin Eriksen – vokal/harpe
Frederik Tygesen – guitar/vokal
Kasper ( Lefty) Vegeberg guitar/vokal
Mathias Rindom – trommer/vokal
Dave Stevens – bas/vokal

Dato
fredag 7. februar 2020
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
150,-
Medlem/studiekort
120,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej