luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Svaneborg Kardyb

Svaneborg Kardyb



Svaneborg Kardyb


Svaneborg Kardyb er Nikolaj Svaneborg (Wurlitzer, Juno, klaver) og Jonas Kardyb (trommer, percussion), en prisvindende duo fra Danmark. Med inspirationskilder som Nils Frahm, Esbjörn Svensson og Jan Johansson’s mesterværk Jazz På Svenska, er deres musik en udsøgt og frydefuld sammensmeltning af smukke melodier, delikat minimalisme, catchy grooves og subtile elektroniske vibes, nordisk atmosfære og organisk sammenspil – alt sammen understreget af en uforbeholden lyst til at spille sammen.

 

Svaneborg Kardyb udspringer fra Aalborg i Nordjylland, hvor de første gang mødtes i 2013, og hvor de allerede dengang diskuterede idéen om at starte en duo. Seks år skulle der dog gå før projektet blev realiseret. Svaneborg Kardyb er en duo, som er et format, der giver dem en masse plads at fylde ud eller lade stå tomt: “Vi nyder minimalismen og det fokus, det giver til sammenspillet. Vi kommer fra ret forskellige musikalske baggrunde, Nikolaj fra Skandinavisk Jazz og Jonas fra Roots, blues og folk, så vores musik er ligesom summen af vores personlige bidrag. Den prøver heller ikke på at være mere end dét. Det er ret unikt at kunne dele dette musikalske sprog og venskab."

 

Efter udgivelsen af duoens første albums, Knob (2019) og Haven (2020) fulgte et par hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind- og udland. Duoen gjorde sig bemærket ved Danish Music Awards Jazz 2019 ved både at modtage prisen for Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist, for deres ”meditative grooves, deres naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem.”

 

Duoen udgav i efteråret 2022 sit tredje album Over Tage som samtidig markerer deres debutudgivelse hos Gondwana Records; et pladeselskab kendt for at huse navne som Mammal Hands, Portico Quartet og GoGo Penguin, hvis musik lige som Svaneborg Kardyb forsøger at udforske det uudforskede rum i mellem genrer. For duoen er dette deres mest seriøse og eftertænksomme udspil til dato.Over Tage er måske vores stærkeste og mest ærlige album til dato. Usikkerhed og eftertænksomhed lagde grundlaget for lyden på albummet, men der er også elementer af håb og mange opløftende øjeblikke. Vi er utroligt stolte af det færdige værk.”

 

Som optakt til udgivelsen deltog Svaneborg Kardyb desuden – som den kun 4. danske artist nogensinde – den vilde pallet af kunstnere der gennem tiden har optrådt på NPR’s Tiny Desk Session; en session der i dag har over en halv million afspilninger.

 

 

 

Omtaler

”Duoen Svaneborg Kardyb fortsætter ind under huden på hinanden og sender meditative bevægelser videre på fremragende Over Tage” (om Over Tage, Jesper Nøddeskov, GAFFA *****)

 

“Deres debutplade fra 2019, Knob, var smuk, og den seneste fra oktober, Haven, er fantastisk” (Weekendavisen)

 

“Keyboardspilleren Nikolaj Svaneborg og trommeslageren Jonas Kardyb har ikke jagtet kunstige koncepter. De har bare realiseret deres personlige potentialer – som lagt sammen tilfældigvis rummer en særlig dragende kvalitet.“ (Live, Thomas Michelsen, Politikken ****)

 

“Svaneborg Kardyb optegner på imponerende fuldendt vis en af de mest frodige positioner i dansk jazz i dag. Hør dem, mens de stadig er på vej frem med gnistrende øjne” (Live, Sune Anderberg, Kristeligt Dagblad ****)

 

“Svaneborg Kardyb’s album is the opposite of the fast, false world of social media and shallow ideals. The compositions are not flashy or driven by ego, they are simple, but very touching. It is the delicacy of the playing, the natural affinity to melody and the exquisite interaction between Nikolaj Svaneborg and Jonas Kardyb that makes the album work." (om Knob, DMA JAZZ 2019)

 

“Musikken er et afslappet helle. Et mærkbart nærvær. En umiddelbar glæde. Fremelsket på keys og trommer med udsøgt, teknisk snilde. Men helt blottet for show off. Er bare enkel, autentisk, uskyldsren. Som ro i hverdagens støj, langsomhed i hverdagens travlhed.” (om Haven, Ivan Rod, GAFFA ****)

 

Arrangeres af FredericiaLive og Fredericia Jazzklub

Dato
fredag 8. december 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
195,-
Medlem 165,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej