luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Anne Linnet - Julekoncert

Anne Linnet - Julekoncert

Sct. Michaelis Kirke


Traditionen tro kan publikum se frem til, når én af Danmarks største og mest folkekære sangere og sangskrivere besøger Sct. Michaelis Kirke sin populære julekoncerter. Anne Linnet optræder igen i år med både sine juleklassikere og sange fra sit store bagkatalog, der strækker sig over fem årtier.

Anne Linnet må siges at være en af de mest alsidige og betydningsfulde artister vi har i Danmark, og det er derfor intet under, at den danske befolkning tager så kærkomment imod hende år efter år ved hendes julekoncerter. Linnet har igennem sin lange karriere udgivet musik indenfor et bredt udvalg af genrer, hvor hendes juleudgivelser formår at samle nationen hver jul. Om de kommende julekoncerter udtaler hun:

”Julekoncerterne er noget særligt for der er brug for lys og lyspunkter i december. Julen er lysets og håbets fest og jeg glæder mig til igen i år at dele julesangene og den stemning der opstår i kirkerummene, sammen med jer.”

 

Til november og december tager Anne Linnet publikum i hånden og synger julen ind i kirkens rum. Det bliver varme og rummelige fortolkninger af både klassikere såsom ’Tusind Stykker’, ’Smuk Og Dejlig’ og ’Barndommens Gade’ og sange fra hendes mangeårige musikalske virke, samt nogle af hendes smukke julesange som ’Lille Messias’ og ’Stjerne Over Bethlehem’. Med sig har Anne Linnet sine trofaste følgesvende den talentfulde pianist Jesper Bo Hansen på klaver og den kraftfulde stemme Julie Lindell på kor.

Anne Linnet har været en del af den danske musikscene siden 1970’erne. Med et stort bagkatalog og rollen som frontperson for diverse bands har Anne Linnet opnået anerkendelse for sine ærlige og åbne tekster samt sin lyst til at eksperimentere på tværs af musikgenrer. Senest har hun i november 2022 udgivet et firdobbelt-album kaldet ’Sange Til Livet’, et livsværk der består af 50 sange fordelt på de fire album. Disse sange er blevet til indenfor de sidste 20 år og har ikke tidligere været udgivet, på nær et par af dem, som allerede har fundet vej til den nye salmebog. 

 

Mon ikke vi også kommer til at høre enkelte af de nye sange, når vi synger julen ind” siger Anne Linnet.

Dato
tirsdag 5. december 2023
Arrangør
Diverse arrangører
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
345,-
Dørsalg +25
UDSOLGT

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej