luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Hans Philip

Hans Philip

Fredericia Teater


Tilbage i september 2019 spillede Hans Philip sine første soloturné med hele ni udsolgte koncerter i landets fire største byer. Nu kan du glæde dig til stjerneklare nætter i musikkens tegn, når den ambitiøse kunstner til november drager på Danmarksturné.

 

Hans Philip spiller op til både eftertænksomhed og fest, når han indtager en scene. Hans udtryk er både enkelt og detaljerigt – og måske er det netop her, magien opstår. Med bidende integritet og en solid sans for detaljer, statuerer Hans Philip sig som en artist af dimensioner. Den ambitiøse kunstner er kendt for at levere nærvær af ypperste kaliber, low-key vokaljams og lækre visuals til sine livekoncerter. Som Soundvenue beskrev efterårets liveoplevelse på Hotel Cecil:

 

’Hans Philip genoplivede livekoncertens negligerede nærvær. Umiddelbarheden er nemlig lige netop det, der gør, at det føles så berigende at komme ind under huden på Hans Philip: Intet føles forceret – alt kommer direkte fra hjertet.’

 

Hans Philip formår, som ingen andre fra generationen, at omdanne følelser, tankestrømme og øjebliksbilleder til musikalsk poesi.

 

Efter gennembruddet med Ukendt Kunstner vendte Hans Philip i 2019 tilbage med soloalbummet ’Forevigt’, som har taget Spotify med storm og siden er gået Guld. På ‘Forevigt´ præsenteres en hudløst ærlig Hans Philip – ud af mørke tider og ind i vuggende ballader og fængslende r’n’b-produktioner. Med sine anmelderroste livekoncerter, samt hele tre nomineringer ved Danish Music Awards i kategorierne Årets Danske Album (‘Forevigt’), Årets Nye Danske Livenavn samt Koda–prisen som Årets Danske Sangskriver.

Dato
fredag 4. december 2020
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
295,-
Medlem/studiekort
265,-
Dørsalg + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej