luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Dreamers Circus i Sct. Michaelis kirke

Dreamers Circus i Sct. Michaelis kirke

X-mas tour med gæster


Oplev en trio af drømmende fornyere og alsidige spillemænd, når Dreamers’ Circus til december spiller julekoncert med nordisk folk i Fredericia.

En sen nattetime i 2009 mødtes Ale, Rune og Nikolaj til en skelsættende jamsession. Det var kærlighed ved første tone, og et nyt band var født. Siden da har de tre folkemusikere udfordret de gamle traditioner og givet den nordiske folkemusik et nyt look, som er ombejlet verden over.

Musikken er i frit fald, når Dreamers’ Circus går på scenen. Med rødder i traditionsmusikken blander trioen nutidige kompositioner med filmiske stemningsbilleder og en sound inspireret af indiekunstnere som Bon Iver, Sufjan Stevens og Loney, Dear.

I årenes løb er det blandt andet blevet til priser ved Danish Music Awards, et Ridderkors og en stjernedryspris fra Kronprinseparret – samt en voksende lytterskare, der trofast følger bandets konstant nytænkende musik.

“Det er den mest fabelagtige forestillingskraft og det mest dirrende nærvær, der er på spil, når Dreamers’ Circus fornyer folkemusikken,” har Information beskrevet, mens Fyens Stiftstidende kalder trioen af folkemusikere for en ”seksstjernet lyksalighed”.

Bandet lover drømmende nordisk folk samt julesange i nye klæder.

I denne omgang, har bandet lovet, at tage et par nøje udvalgte gæste musikere med på scenen.

Medvirkende:

Nikolaj Busk: flygel, harmonika, synths

Rune Tonsgaard Sørensen: violin, guitar, synths

Ale Carr: cittern, guitar, kanel, ukulele, træskoviolin, harmonium, synths

Dato
onsdag 9. december 2020
Arrangør
Ekstern arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
275,-
Dørsalg + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej