luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Arosia

Arosia

Frokostjazz


AROSIA er et populært veteran jazzorkester fra ”smilets by”. Skønt flere medlemmer snart kan fejre 60-års jubilæum, henrykker  dette rutinerede 7-mands oldboyshold stadig med velsmurte arrangementer, virile improvisationer, sentimentale sange og charmerende jysk humor.

I de første år af orkestrets levetid spillede man lystigt i datidens mange jazzklubber i det ganske land og foretog flere ture til udlandet. bl.a. til Tyskland, Holland og Grønland. De ældste medlemmer i Arosia påstår stadig hårdnakket, at man spillede, samtidig med The Beatles i Hamborg!
 

Selv om AROSIA er en ældre sag fra 1958, så er orkestret på det seneste blevet forynget med 2 nye nodelæsende medlemmer: Frank Pedersen på trommer og Jesper Carlsen på bas. De har sænket gennemsnitsalderen i bandet med 2½ år.

Orkestret er ikke "tro" overfor en bestemt stilart, men spiller de numre, der passer til humøret og situationen, og bliver ofte kaldet Danmarks svar på Dutch Swing Collage Band.
I maj 2005 indspilledes orkestrets 8. CD " Them there eyes" som efter manges mening er den bedste orkestret endnu har begået.

Efter de samme anmelderes mening har orkestret nu den mest homogene sammensætning nogensinde, og spilleglæden er da heller ikke til at tage fejl af!

Jo… Der er fuld fart på de 7 yngre og ældre herrer i Arosia!

Dato
lørdag 20. august 2022
Arrangør
Fredericia Jazzklub
Start
12:00
Dørene åbner
11:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
120,-
Medlem/studiekort
90,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej