luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredagsjam: One More Day

Fredagsjam: One More Day

Max. 50 gæster i cafeen


Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med One More Day.
Den lokale trio One More Day lægger endnu en gang vejen forbi Tøjhuset til Fredagsjam. Denne gang med premiere på egne, helt nye numre. Efter pausen er der jam med covernumre fra trioens bagkatalog.
One More Day har ikke spildt tiden i den ufrivillige koncertpause. Der er blevet komponeret, øvet og afsprittet flittigt - og med stort samfundssind. Det er blevet til et helt sæt af nye sange, der spilles live for første gang i Tøjhuset. Du kan med andre ord – med garanti – opleve noget, du aldrig har oplevet før.
One More Day's sange er finurlige vinkler på livets store spørgsmål. Hvorfor lyder naboens fester altid lyder sjovere? Hvor svært kan det være at finde hjem, når man lige er taget afsted? Hvordan siger en sølvhejre? Og er der virkelig altid noget at grine af?
Musikken er iørefaldende, måske ligefrem lækker. Der er elementer af blues, folk, pop, en lille smule jazz og en hel del lækre vokaler. Nogle ville kalde det Americana. Andre ville bare sige, at ”det giver sådan en dejlig følelse i kroppen”.
Line up:
Ulrik Hofman Bøegh - kontrabas og kor
Claus Hjørringgaard - guitar og kor
Kristian Lykkebo - guitar og vokal
One More Day åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.
På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.
Dørene åbner: 14:30
Koncert start: 15:00
Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Den Kreative Aftenskole

Dato
fredag 14. august 2020
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
Dørsalg 30 kr.

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej