luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Gustaf Ljunggren og Emil de Waal

Gustaf Ljunggren og Emil de Waal

Med lokale unge musikere på scenen


Gustaf Ljunggren/Emil de Waal

 

De har spillet sammen i 20 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits fra Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina. De har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor. Nu er det på tide at fejre det ved at springe ud som jubilæumsduo med egen fælles musik. Jubilæumsduoen har indspillet et stemningsfuldt album med ny musik på akustiske, elektriske og elektroniske instrumenter, som helt sikkert vil både røre, ryste, swinge og rocke publikum. Alt er indspillet live uden overdubs og mixet i New York af Andy Green (Velvet Underground og John Cale).

 

Duoen udgav deres Danish Music Award-nominerede album i 2018, og spiller koncerter i et nyt koncept, hvor de inviterer lokale talenter på scenen og akkompagnerer dem, som de har gjort sammen de sidste 20 år med navne som for eksempel: Kim Larsen, Nik & Jay, Povl Dissing, Sanne Salomonsen, Steffen Brandt, Band of Horses, Tim Christensen, Søs Fenger, Lis Sørensen, Lars H.U.G., Rugsted & Kreutzfeldt, Allan Olsen, Thomas Dybdahl, Søren Sko, Rasmus Lyberth, Trine Dyrholm, Finn Ziegler, Ryan Adams, Keld og Hilda, Wayne Horvitz, Rytteriet, Søren Huss, Rasmus Walter, Pernille Rosendahl, Selvsving…..

 

Emil de Waal udtaler:

“Første gang jeg spillede med Gustaf i 1998, kom han med guitar, keyboards, lapsteel og trompet. Ret blæret, tænkte jeg. Hvad jeg ikke vidste var, at han startede ud på violin som barn og iøvrigt lige var startet på Rytmekons i København på saxofofon…. Gustaf er en fuldstændig overdrevet vild musiker! Han kan tage ethvert instrumentt frem og på ingen tid finde ind til kernen af, hvordan man spiller på det… Måske lige med undtagelse af trommer, hvilket er mit held ;-)"

 

Gustaf Ljunggren udtaler:

"Da jeg begyndte at spille sammen med Emil (første gang i Lille Vega, januar 1998), blev jeg hurtigt afhængig af hans selskab, både på og ved siden af scenen. Det har haft en enorm betydning for mig, at Emil dengang præsenterede mig for alle han kendte og at han anbefalede mig til højre og venstre, så jeg kom ud i nogle meget udfordrende og udviklende opgaver rundt omkring i det danske musikmiljø. Emil og jeg er meget ens og meget forskellige på samme tid; som musikere og mennesker er vi med til at komplettere hinanden. Vi sætter begge pris på enestående øjeblikke, store og små ting vi kan komme til at huske i lang tid. Og vi er langt fra færdige med alt det vi skal sammen!"

 

Koncerten er en del af Trekantområdets Festuge.

Dato
fredag 23. august 2019
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
100,-
Dørsalg
125,-
Medlem/studiekort
70,-
Dørsalg + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej