BEGIN:VCALENDAR VERSION:2.0 PRODID:-//www.tojhuset.dk METHOD:REQUEST BEGIN:VEVENT UID:3160 DTSTAMP:20240329T162700 DTSTART:20180817T193000 DTEND:20180817T193000 SUMMARY:Kaare Norge DESCRIPTION:
DKs mest kendte klassiske guitarvirtuosMed sit solospil har Kaare Norge nu igennem flere årtier tryllebundet publikum, høj som lav i alle aldre. Dette har gjort Kaare Norge til en eftertragtet instrumentalist, som mestrer at spænde sit repertoire fra de helt store komponister som Bach, Mozart, Chopin, til de mere folkelige melodier fra nær og fjern, over til store populære navne som The Beatles og Led Zeppelin, for bare at nævne nogle få eksempler.
Som komponist har Kaare også markeret sig f.eks med titel melodien - "Homage to Life" af Kaare Norge - oprindeligt skrevet som kendings melodi til DR TV Programmet - ” En naturlig Forklaring” (Dus med Dyrene) med Vært Poul Thomsen 1992.
I de senere år har kompositionerne mest været for sologuitar som f.eks. den spanske dans " Danza la Primavera", men også eksempelvis sangen "Når du forlader mig" for guitar og sang med tekst af Tove Ditlevsen.
Det anmelderoste album ”The Song The Melody – Carl Nielsen”, med Kaares egne soloarrangementer af 14 Carl Nielsen-sange, er hans seneste album (2015).
”Med sin udprægede indlevelsesevne og sine egne vellykkede arrangementer af Carl Nielsens melodier gør Kaare Norge med sit nye album en af Danmarks største komponister stor ære.” – Rachel Einarsson, Jyllands-Posten.
”Man vil ikke finde nogen fyrige tekniske udskejelser her (selv om fremførelsen hele vejen igennem er en sand stjernepræstation); stemningen er tværtimod i høj grad melodisk og ophøjet med kun stedvise strejftog ind i lidt mørkere, komtemplative afkroge. Dette er spirituel musik; roligt opløftende, i sandhed helende for sjælen, smukt spillet og tidløst.”
Blair Jackson, Classical Guitar Magazine (oversættelse: Bente H. Gyldensted).
Kaare Norge har udgivet 23 cd-albummer, modtaget fire guldplader og en platinplade.
NB: koncerten er kommet i stand i forbindelse med, at Kåre Norge åbner sin egen kunstudstilling i Kongensgade 111 samme eftermiddag. Der er således en enestående mulighed for at opleve kunstneren samme dag - både på sit lærred og på sit instrument.
Se mere på http://www.tojhuset.dk/ LOCATION:Gothersgade 34 7000 Fredericia END:VEVENT END:VCALENDAR