luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredagsjam: J.O. Swing-trio

Fredagsjam: J.O. Swing-trio



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med J.O. Swing-trio.

J.O. Swing-trio spiller swingende jazzmusik, hvor repertoiret hovedsagelig er hentet fra Jazz standards og evergreens. Sydamerikanske rytmer vil også kunne høres og hvis stemningen er for det, kan der også snige sig et par korte men velklingende klassiske numre ind. Bassisten kan overtales til at spille I skovens dybe stille ro og violinen Rubinsteins Melodi i F.
Stuff Smith er udnævnt som jazzviolinens fader og han er naturligt forbilledet. Stuff Smith boede jo i Danmark fra 1965-67 hvor han døde og han skrev da et nummer til den tidligere så kendte jazz-baron Timme Rosenkrants Blues for Timme. Det nummer vil også indgå i repertoiret og krydres med lidt anekdoter.

Line-up:
Jens Ole Madsen - violin
Jens Ulrich Kiilstofte - piano
Søren Østergaard - kontrabas

Søren Østergaard:
Uddannet på det fynske musikkonservatorium med Bo Stief som lærer. I samarbejde med SDMK har Søren blandt andet komponeret musik til Shakespeares ”Hellig 3 kongersaften”. Søren Østergaard underviser bl. a. på Holstebro Musikskole & MGK.

Jens Ulrich Kiilstofte:
Uddannet på det jydske Musikkonservatorium med klaver, sammenspilsledelse og komposition som hovedfag. Vandt i 2009 ”Stjerneprisen”, en pris der uddeles til unge danske jazz-talenter.

Jens Ole Madsen:
Uddannet på det fynske Musikkonservatorium med klassisk violin som hovedfag og trompet som bifag. Spillede kortvarigt klassisk musik, men fandt ind i andet erhverv. Har spillet kontrabas i kendte jazzbands, men de sidste 10 år har jazz-violinen været centrum for de musikalske udfoldelser.

J.O. Swing-trio åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:30
Koncert start: 15:00

Støttet af FredericiaLive og Middelfart Sparekasse

Dato
fredag 30. august 2019
Arrangør
FredericiaLive
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej