MARTIN KANSTRUP ”TRÆLS”
Entertainer, trubadur og spillemand: Flere betegnelser passer på musiker og komiker Martin Kanstrup fra Thy, der har bygget sit show op med referencer til den humoristiske arv fra legender som De Nattergale, Allan Olsen og naturligvis Niels Hausgaard.
Martin Kanstrup har efterhånden fået slået sit navn slået fast på den danske komik scene, og har med sit tidligere show ”Thybo or not Thybo” leveret udsolgte huse landet over.
Nu står Martin Kanstrup klar med sit 5. show ”TRÆLS”
Hvad betyder ordet træls? Hvad er rigtig Træls?
Slår man ordet træls op i den danske ordbog, står det følgende: Der er mange, der synes, at det er et træls stykke arbejde at smøre madpakke… Det er et udmærket bud. Dog vil mange nok mene at man godt kan finde ting der er mere trælsi livet end at smøre en madpakke.
”Personligt synes jeg det er mere træls at bide sig selv hårdt i tungen eller at skide i bukserne end at smøre en madpakke, men så`rn er vi så forskellige”
Kanstrup tager dig med på ind i et show fyldt med musikalsk hverdagspoesi. Han gør sig blandt andet i et jordnært mandeunivers, hvor han formår at få kvinder til at grine af mænd og mænd til at grine ad sig selv.
Du vil opleve fællessang, sjove og lune anekdoter og finurlige sange på thybomål. Man kommer på en lille rejse i Kanstrups liv og ikke mindst hvordan hans krøllede hjerne oplever dagligdagens små og store udfordringer.
Så glem alt om bleskift, AULA, inflation, krig, naboer og andre trælse ting, og kom i godt selskab med Martin Kanstrup til en forrygende aften der med garanti bliver alt andet end træls.
Bonus info hvis showet skulle bevæge sig steder hen hvor ordet ”træls” er knap så udbredt:
Den danske synonymbog for ordet træls:
Nederen, utålelig, øv, slaves, ærgerlig, tosset, ørkesløs, enerverende, unfair, fortrydelig, dum, fortrædelig, sur, afskyelig, irriterende, brydsom, besværlig, irriterende, fjollet, byrdefuld, kedsommelig, drøj, kedelig, forbandet, kompliceret, hård, nederen, generende, møjsommelig, kras, plagsom, irritabel, trælkvindes, surt, slidsom, kreperlig, svær, trælsom, langhåret, tung, ubekvem, skammelig, anstrengende, slavindes, frustrerende, trættende, fatal, kedeligt, ulyksalig, hårdt, slidsomt, utåleligt, skæbnesvanger, mødig, spildsom, vanskelig, skrap, trælsomt, ubekvemt, brandirriterende, ulidelig, belastende, bøvlet, umagelig, katastrofal, møjsom, urimelig, utaknemlig
Dato
søndag 7. april 2024
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
220,- |
Medlem 190,- |
|
Dørsalg +25 |