luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Eksercerhuset Kan man tænke sig rask?

Kan man tænke sig rask?

Foredrag med Thomas Breinholt


ournalist og fakta- og dokumentarchef på TV2, Thomas Breinholt, har undersøgt videnskabens syn på forbindelsen mellem sindet og kroppen. Kan man virkelig tænke sig rask? Og i så fald, hvordan gør man det? I Thomas’ foredrag vil du også høre om placeboens forunderlige effekter og dens onde tvilling, nocebo, som kan gøre os syge.  

Fakta og mirakler

Thomas Breinholt har i mange TV-dokumentarserier kredset om sygdomme, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I sit foredrag fremlægger han grundlaget for det hele – nemlig videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen. 

Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 40 fremtrædende forskere, ligesom han har fordybet sig i videnskabelige artikler og studier for at se, hvad vi egentlig kan vide med nogenlunde sikkerhed.

Spørgsmål og svar  

Hvad sker der, når folk får en placebopille og pludselig ikke længere har ondt? Hvad er årsagen til, at vores hjerte-kar-system tager skade af konfliktfyldte ægteskaber? Hvorfor er ensomhed dræbende? Hvor meget betyder barndomstraumer og vores plads i samfundshierarkiet for udvikling af sygdom? Og hvorfor overlever vi længere med kræft, når vi er gifte?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Thomas Breinholt giver svar på i sit foredrag. Derudover præsenterer Thomas forskningens opskrift på, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter inden i os.

Dato
mandag 29. april 2024
Arrangør
Diverse arrangører
Obligatorisk garderobe
Ja
Lokation
Eksercerhuset
Start
19:00
Dørene åbner
18:00
Pladser
Siddepladser
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej