luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cafekoncert FredagsJAM - Hand of Benediction

FredagsJAM - Hand of Benediction



Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med Hand of Benediction.

“Olsson is apt to terrorize his guitar on a nanosecond's notice”, har All About Jazz meget rammende skrevet om guitarist Henrik Olsson. Eksisterende på et kontinuum mellem fri improvisation og eksperimenterende musik, udforsker og omfavner Olsson nysgerrigt den elektriske guitars mangefacetterede natur og lader stilistiske referencer og lydverdener veksle flydende i sin musik. Musikken kan beskrives som eksperimenterende (post)jazz, der rummer skæve rytmiske loops, fængende melodier, kompromisløs improvisation såvel som psykedeliske soniske udflugter. Det første album - "Hand of Benediction" - udkom i 2019 og modtog en Honorable Mention i New York City Jazz Record og blev af Vital Weekly blev kaldt "a lovely madness and a very remarkable statement". Opfølgeren, "Hand of Benediction II" blev i 2023 nomineret til en DMA Jazz award i kategorien "Årets eksperimenterende udgivelse". Gruppen består udover Henrik af de mageløse musikere Egil Kalman, Rune Lohse og Jeppe Skovbakke. Egil Kalman er musiker/komponist, der primært spiller modulær synthesizer og kontrabas. Hans musik trækker paralleller mellem folkemusik og nutidig elektroakustisk musik via minimalistiske kompositionsteknikker og fri improvisation. Han er i øjeblikket baseret i Norge og spiller i bands som Marthe Lea Band og Miman. Jeppe Skovbakke er en bassist, der har turneret og indspillet med flere generationer af danske jazzmusikere og en række internationale solister lige fra John Tchicai til Rhys Chatham. Rune Lohse er en kraftfuld trommestemme på den skandinaviske scene og har spillet over hele kontinentet med bands som Horse Orchestra, Tuhaf, Michael Rexen og Klimaforandringer.

Line-up:
Henrik Olsson - guitar
Egil Kalman - modular synthesizer
Jeppe Skovbakke - bas
Rune Lohse - trommer

Hand of Benediction åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjerte. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser.

På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner.

Dørene åbner: 14:00
Koncertstart: 15:00

Arrangør: FREDERICIA LIVE
Støttet af Middelfart Sparekasse og Musikaftenskolen Lillebælt.

Dato
fredag 19. april 2024
Arrangør
FredericiaLive
Lokation
Tøjhuset
Start
15:00
Dørene åbner
14:00
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej