luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Vestbo Trio & Bjørn Fjæstad

Vestbo Trio & Bjørn Fjæstad



- En stærk trio møder en stor stemme!

Det musikalske møde mellem Vestbo Trio og Bjørn Fjæstad slår gnister! De 4 har turneret sammen, siden albummet “Reflector” udkom sidste år. Albummet markederede flere milepæle for Vestbo Trio: “Reflector” er det første album fra trioens hånd, som kombinerer det instrumentale med det vokale. Derudover er “Reflector” udkommet worldwide i samarbejde med højttalerfirmaet DALI - der er allerede solgt over 1000 eksemplarer, og albummet blev endda nomineret til en DMA Blues som Årets Album!

 

Siden udgivelsen har Vestbo Trio og Bjørn Fjæstad lagt landets scener ned, både på spillestederne samt på Smukfest i sommers. Den gode kemi og det symbiotiske samspil på scenen er tydelig for enhver, som oplever de 4 sammen. Deres version af Bill Fay nummeret “The Healing Day”, som kan høres på “Reflector” albummet, er af Radio4 blevet kaldt “verdensklasse”, og en lang række velbesøgte koncerter taler deres eget sprog: Der er tale om noget særligt hér.

 

Foruden “Reflector” er Bjørn Fjæstads soloalbum “Uncover” netop udkommet. Der er således solide udgivelser at trække på, når de 4 går på scenen sammen i 2023. Glæd dig til en unik koncertoplevelse, som byder på stilsikre instrumentalnumre fra Vestbo Trio, og glæd dig også til Bjørn Fjæstad, som sammen med trioen vil fortolke numre af bl.a. Leonard Cohen, Bob Dylan og Neil Young. Det bliver en forrygende aften!

 

Guitar: Michael Vestbo Bas: Jesper Smalbro Trommer: Eddi Jarl Vokal: Bjørn Fjæstad

Dato
lørdag 15. april 2023
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
185,-
Medlem
155,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej