LOUD TIGER
Viktoria Siff aka LOUD TIGER har boet de seneste 10 år i England og USA, som sangskriver
for artister som Macy Gray, Alicia Keys og Social House m.fl.
Den velsyngende Viktoria Siff har også været tre år på verdensturné med verdensberømte
australske band 5 Seconds of Summer som vocal coach.
Nu er Viktoria Siff klar til at indtage Danmark og resten af verden som LOUD TIGER.
Et brøl der nok skal blive hørt!
LOUD TIGER har faktisk allerede fået en fantastisk modtagelse i Danmark, hvor sangen Dear Ivan i juni
var ugens Hit Tip på P4 og i juli var LOUD TIGER gæst i GO’ Morgen Danmark på TV2.
Yderligere singler udsendes inden debutalbummet udkommer i starten af 2023.
Viktoria Siff har sammen med multiinstrumentalist Sune Haansbæk skrevet og produceret et
meget internationalt lydende værk. Stilen er en blanding af upbeat Americana, alternativ
country og folk-rock. Loud Tigers vokal kan måle sig med de allerstørste og udtrykket er råt,
ærligt og inderligt.
Hun skriver blandt andet om aldrig at føle sig god nok i DEVIL, om at prøve at rejse sig selv igen efter
adskillige svigt i ENTER THE NIGHT, hvordan det føles at være fanget i et forhold med psykisk
vold i FOOL. I hendes 4 single FIND HIM IF YOU CAN skriver hun humoristisk om, hvor svært
det kan være at finde en soulmate i det moderne samfund.
LOUD TIGER vandt omgående anerkendelse hos Apple Music i Nashville fra allerførste
udgivelse i oktober 2021. Alle tre singler er landet på kæmpe playlister som Best New Songs
Americana, Southern Craft, New in Country, Country Wide og New in Rock.
D. 26. oktober havde vi besøg af Walter Trout i Eksercerhuset, og her mødte vi for første gang Loud Tiger som spillede support. Hun blæste alle bagover, så vi ser frem til at høre en fuld koncert i Tøjhuset d. 27. april.
www.wedomusic.dk
Dato
torsdag 27. april 2023
|
|
Arrangør |
FredericiaLive
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
135,- |
Medlem |
105,- |
Dørsalg +25 |