luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Dissing, Las & Cross spiller Dylan

Dissing, Las & Cross spiller Dylan



Dissing, Las & Cross spiller Dylan.

 

Navnet Dissing har altid stået for noget meningsfuldt og autentisk på den danske musikscene.

Sønnerne Rasmus og Jonas Dissing har, sammen med Las Nissen, fortolket Bob Dylans musik i en årrække til publikums og anmelderes store begejstring.

Nu har de tilført Billy Cross, Bob Dylans tidligere leadguitarist til bandet. 

Det kan ikke blive mere ægte. 

Stjerneholdet består desuden af Jesper Elnegaard og Dan Hemmer.

Hvis man er til Dylan, skal det her opleves.

 

“Der er altid en ny Dylan sang at blive forelsket i, så den kærlighed når aldrig at ruste, og det at mærke publikums tilbageholdte åndedræt, eller glade suk og våde øjne holder os i den grad til ilden ”, siger trioen om det fortsatte arbejde med koncerterne.

Sidste år, som optakt til året hvor mesteren fylder 80, hentede Dissing & Las forstærkninger af højeste karat. Selveste Billy Cross, som turnerede med ”Uncle Bob” både på en verdensturné og I studiet fra 1977-1979, blev så begejstret over en af trioens koncerter, at han simpelthen ville være med.

”Det bliver en stor fornøjelse at spille Dylans sange igen sammen med et yderst kompetent hold”, bedyrer Billy Cross

”Det var sgu lidt nervepirrende pludselig at stå og spille Dylans musik med Billy, der har været med på en verdensturné, et livealbum og et studiealbum* med Bob Dylan. Men også bare virkelig inspirerende at mærke hans entusiasme og hans fænomenale guitarspil.
Vi glæder os helt vildt til at stå på scenen med det her”, fortæller Dissing & Las.

 

Efter første tur…

Det var simpelthen magisk på vores lille turné rundt i landet i  semtember 2020 

Hele foråret og sommerens koncerter var blevet aflyst af Coronaen, så vi var meget spændte på, hvordan det hele ville spænde af.

Salene blev proppet til sidste tilladte corona-sæde, og det var tydeligt, at publikum var ligeså sultne efter musik og nærvær, som vi var.

Vi så og mærkede hvordan Bob Dylans sange, og salens åndedrag og hjerter bragte forløsning for mange måneders afsavn. Det var ikke kun musikken der blev forløst. Der var mere på spil.

 

*Billy Cross medvirker på Street Legal fra 1978 og Live At Budokan fra 19

 

 

Citater fra pressen:

 

Esben Strunk, Gaffa:

Dissing, Las & Cross er en fornem musikalsk oplevelse.    

Rasmus Dissing formulerer det meget præcist og poetisk fra sin plads bag keyboardet, umiddelbart før aftenens ekstranumre. Inden koncertens start har en højtalerstemme oplyst, at det – grundet COVID19-situationen – ikke er tilladt at råbe eller synge med. ”Men så kan I synge med indeni”, som Dissing siger, inden bandet istemmer ”Knockin’ on Heavens Door”. Og synge med indeni er netop, hvad man gør gennem samfulde syv kvarter i aften, hvor Danmarks bedste ‘Dylan-band' er i byen. Medbringende et håndplukket udvalg af sange fra verdens bedste bagkatalog, med en enkelt undtagelse alle sammen plukket fra perioden 1963-78.

Leveret med forbilledlig stilsikkerhed og spilleglæde – og med ingen ringere end Billy Cross på elektrisk guitar, sammen med hvad der gennem en årrække var Povl Dissings backingband: Rasmus og Jonas Dissing på vokaler, keyboard, guitar og mundharmonika, Las Nissen på sang og guitar, foruden allestedsnærværende Jesper Elnegaard på trommer og Dan Hemmer på orgel.

Mens den vokale hovedrolle deles mellem Nissen og de to Dissinger, diverterer sidstnævnte mellem numrene med røverhistorier om deres fiktive venskab med Bob – som den fraværende hovedperson i aften konsekvent kaldes. Mens Cross tilføjer en autenticitet til foretagendet, som er vanskelig at komme udenom: Det var som bekendt Cross, som spillede den potente førsteguitar på Dylans fremragende 1978-album Street Legal og den ledsagende verdensturné – fornemt dokumenteret på det dobbelte livealbum At Budokan.

 

 

Sjællandske medier:

-Henrik Fisker.

Den aktuelle koncert viser med al tydelighed, hvor meget Rasmus og Jonas Dissing er kommet fri af Povl Dissings skygge. Sammen med Las Nissen foldede de sig fuldstændigt ud og gav flotte fortolkninger af Bob Dylans sange.

Lyden fungerede perfekt, hvor der var fin samklang mellem vokal og instrumenter og instrumenterne imellem - og det er altså ikke nogen selvfølge, at det spiller så flot.

Koncerten startede med, at Billy Cross slog tonen an på sin slide guitar, så istemte Jonas Dissing på mundharpe, som det sig hør og bør, når der er Dylan på plakaten, inden Rasmus Dissing stemte i med Just Like A Woman. Så var vi i gang

Sidste nummer inden pausen var rocknummeret: All Along The Watch Tower - et tidligt Dylan-nummer, som de fleste forbinder med Jimi Hendrix, mens han var på højden af sin musikalske rejse. Heldigvis sørgede Billy Cross og Las Nissen i en intens duel for at kompensere lidt for guitargudens ekvilibrisme.

 

 

Dato
torsdag 7. april 2022
Arrangør
FredericiaLive
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
245,-
Medlem/studiekort
215,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej