luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Ny dato! Troels Gustavsen

Troels Gustavsen



NOAH TAKKER AF I EN MUSIKALSK TRANSFORMATION

TROELS GUSTAVSEN ANNONCERER FORÅRSTOUR

 

Troels Gustavsen har rystet NOAH-kappen af sig og træder ind i en ny æra. Med udgangspunkt i en musikalsk genfødsel, har han fundet ind til sin kerne som sangskriver. Nu annoncerer han en landsdækkende forårstour, som står i forandringens tegn. Med fuldt band og fornyet kreativitet er Troels klar til at stikke endnu dybere, favne endnu varmere og flyve endnu højere.

 

Sangeren, som allerede har en perlerække af storstreamede hits på samvittigheden, har brugt 2020's stilhed og isolation på at finde ind til sin musikalske core. Troels Gustavsen har rystet NOAH-kappen af sig og træder ind i en ny æra:

’Det er nogle forandringer, som har ligget og luret i lang tid – og da de ældste af mine unger spurgte mig, hvorfor jeg hedder NOAH, når jeg synger mine sange, tog jeg hele mit virke op til revision,’ fortæller den 32-årige sanger og far til fem. Han tilføjer: ’Jeg havde faktisk svært ved at svare dem på spørgsmålet, og derfor gav det mening for mig at smide NOAH-kappen og træde ud i verden, helt som mig selv. Som Troels Gustavsen. Jeg må have stået i stampe før, for pludselig er der kommet seriøst fart på det hele - også inspirationen,’ forklarer den oprindelige lollik. ’For tiden skriver jeg de bedste sange i mange år. Måske de bedste sange nogensinde.’

 

Troels Gustavsen har under navnet NOAH formået at samle danskerne om musikken og samtidig dominere dansk airplay og streamingtjenester. Gennembruddet oprandt i 2012 med ’Alt Er Forbi’, og siden har han spillet den ene udsolgte koncert efter den anden. Ligeledes har hans medvirken i Toppen af Poppen genereret en rygvind, som har sendt NOAH i rotation. Nu står han her, som et af landets største popnavne, og har flippet karrieren som et resultat af 2020-isolationen. En nyfunden inspiration og ikke mindst et ønske om at stikke endnu dybere, favne endnu varmere og flyve endnu højere. Sangeren er utvivlsomt stadig garant for dansksproget pop fra øverste hylde, krydret med den ikoniske stemme og en nordisk tone af melankoli. Det første bevis er den stærkt personlige single 'Knuste Hjerter', hvor han demonstrerer, at han er i destilleret storform, og at han tør sætte sig selv på spil. Troels Gustavsen er for alvor kommet videre – i livet og i musikken. Glæd dig til 2021, hvor sangeren, sammen med foråret, springer ud i sit hidtil mest personlige og nærværende liveprojekt.

Dato
onsdag 26. maj 2021
Arrangør
Diverse arrangører
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
300,-
Dørsalg +25
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej