luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Cody

Cody



CODY annoncerer nyt album!

Win Some.

Den anmelderroste kvartet CODY er klar med syvende udspil ‘Win Some’, bandets til dato mest ambitiøse og samtidig smukkeste album, der er sat til at udkomme i januar 2020. Orkestret udsendte for nylig den flotte første single ‘HTBO’, og nu annonceres så en dansk forårs-turné på fem datoer, der afrundes d. 24. april i Fredericia.

Titlen på CODYs nye album er ‘Win Some’, og noget af det indtagende (winsome) ved det er dets kaleidoskopiske strøm af minder, indtryk og følelser. Kvartetten bevæger sig stilistisk friere end før: CODYs altid stærke melodier svæver, hakker og vendes på hovedet i et filmisk, både poetisk og råt lydunivers. Lytteren kommer langt omkring med hylende guitarer, opklippede klaverfigurer, improviserede strygereventyr og fuldfed bas. ‘

 

Siden debuten i 2009 er CODYs lyd blevet kaldt post-folk, post-rock, country, crooner, indie m.m. Kært barn har mange navne. Selv ser de fire faste medlemmer Line Felding, David Fjelstrup, Frederik Thybo og Kaspar Kaae sig som et rockband med en plan for livet. De vil blive ved med at udfordre sig selv og publikum med musik, man har lyst til at blive ved med at vende tilbage til.

 

Det nye album ‘Win Some’ afspejler på flere planer et band, som har spillet sammen i over 10 år, og som har udviklet sig til noget ganske særligt. Både den kompromisløse karakter af ‘Win Some’, men også bandets liveoptrædener, er et eksempel på, at det i sidste ende betaler sig at gå gennem ild og vand sammen. ”In the end you win some”.

Dato
fredag 24. april 2020
Arrangør
FredericiaLive
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
155,-
Medlem/studiekort
125,-
Dørsalg + 25 kr.
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej