BEGIN:VCALENDAR VERSION:2.0 PRODID:-//www.tojhuset.dk METHOD:REQUEST BEGIN:VEVENT UID:3420 DTSTAMP:20240329T120400 DTSTART:20181125T150000 DTEND:20181125T150000 SUMMARY:Fredericia Big Bands Julekoncert DESCRIPTION:
Søndag d. 25. november kl. 15 åbner Tøjhuset dørene for Fredericia Bigbands traditionsrige julekoncert.
Som altid er der et markant vokalt islæt ved julekoncerten og i år ikke blot én, men hele tre vokalister i form af gruppen ”Swinging Sisters”.
De, som var så heldige at overvære julekoncerten sidste år, vil huske den helt ekstraordinært fremragende sangsolist, Signe, med det til lejligheden tilfældigvis velpassende efternavn: Juhl.
I år har vi så den glæde, ikke blot igen at kunne præsentere et genhør - og gensyn - med Signe, men også med hendes to ligeledes mere end velsyngende og præsentable søstre.
Som trioen skriver om sig selv:
”The Swinging Sisters er lige præcis dét navnet antyder - 3 søstre som i mere end én forstand swinger sammen. Gennem hele vores opvækst på en gård i det mørke Jylland har vi sunget og spillet sammen - musikken har altid været et bindeled i familien.
Musikken tager afsæt i en gammel close-harmony tradition, som stammer tilbage fra de brølende 20’ere hvor verden skruede op for farverne og festede igennem! Vi er især inspirerede af tidligere søstergrupper som The Boswell Sisters og The Andrews Sisters”.
Glæd jer til en swingende og humørfyldt optakt til julemåneden med de tre søstre og et veloplagt Fredericia Big Band.
Der kan købes glögg og æbleskiver samt diverse andre drikkevarer ved koncerten.
Koncerten er ”Støttet af DOF´s musikpulje”.
Se mere på http://www.tojhuset.dk/ LOCATION:Gothersgade 34 7000 Fredericia END:VEVENT END:VCALENDAR