Til trods for travlhed og andre projekter rev alle en masse tid ud af kalenderen for sammen at isolere sig i trommeslageren Rasmus Jusjongs forældres kælder i Valby og arbejde intenst med at få det nye band op at stå. Andreas skulle lige vænne sig til at stå foran en mikrofon (og i front på scenen), og bandets endelige besætning skulle lige falde på plads, men pludselig gik det stærkt.
“Nu lyder det som om, at jeg er en gammel mand, men min identitet som jazztrommeslager var faktisk så grundfæstet, at jeg i lang tid havde svært ved at se mig selv som andet. På den anden side, måske er der noget med trommeslagere, der i for lang tid har siddet i baggrunden og været gemt lidt af vejen: Pludselig slår lynet ned, og så vil man bare stå helt fremme på scenen og udleve sit eget projekt”.
I starten af 2011 blev DANGERS OF THE SEA udtaget til P3s ‘Karrierekanonen’, og selvom bandet ikke kom i finalen, gav det motivation og en stor lyst til at komme videre ud med musikken.
“Vi blev virkeligt glade og overraskede over den opmærksomhed, der hurtigt blev tildelt vores lille band. I flere medier blev vi kaldt “supergruppe” og lignende, og den havde vi egentligt ikke set komme. Man føler sig ikke specielt super, når man står og slæber tungt udstyr sent om natten e er halvdårligt betalte koncerter. Men det var fantastisk fedt at spille en masse jobs og opleve bandet udvikle sig og blive mere og mere sammentømret. Pludselig blev vi så booket til Roskilde Festival 2012, hvilket også tog røven på os fuldstændigt.”
Bandets lydbillede er præget af den håndspillede og organiske tilgang, som bandet sværger til, og de flerstemmige korvokaler og akustiske guitarer er et gennemgående træk. Det er ikke svært at finde referencer til slut-60ernes og start-70ernes folkrock-scene med navne som Neil Young som største inspiration, men DANGERS OF THE SEA er helt deres egne.