BEGIN:VCALENDAR VERSION:2.0 PRODID:-//www.tojhuset.dk METHOD:REQUEST BEGIN:VEVENT UID:4572 DTSTAMP:20240328T103900 DTSTART:20210507T210000 DTEND:20210507T210000 SUMMARY:Twang DESCRIPTION:
TWANG fornyer folkemusikken
En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs besætning med bas, violin og banjo er måske nok traditionel, men trioen er konstant i gang med at forny og nyskabe den amerikanske folkemusik, og har fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen.
Det skal være nærværende og der skal altid ske noget nyt! Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden. Det er ikke unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i øjenkrogen og griner højlydt med bandet. Publikum husker Twang for deres fænomenale trestemmige sang og deres instrumentskift, når bassisten pludselig finder guitaren frem og banjospilleren griber bassen, mens violinen bliver skiftet ud med mandolin.
Med musikalsk overskud, historier, anekdoter og drillerier binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse. Melankoli, humor og kærlighed Deres egne numre rummer alt fra den dybe, hudløse melankoli til hoppende, humoristiske og satiriske hits. Og deres fortolkninger af amerikanske folkeklassikere løfter taget, når de med kærlighed til traditionen krydrer sangene med deres særlige Twang!
Spencer Gross: Kontrabas, guitar, sang
Thyge Søndertoft: Violin, mandolin, sang
Peter Banks: Banjo, kontrabas, sang
Se mere på http://www.tojhuset.dk/ LOCATION:Gothersgade 34 7000 Fredericia END:VEVENT END:VCALENDAR