luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Nyhed Nyt fra Jylland

Nyt fra Jylland

Sketch-show: Hold Hold Hold Tour


De to jyder Joachim Jepsen og René Riis har sammen skabt det populære og finurlige univers Nyt fra Jylland, og med sig på scenen til Hold Hold Hold Tour vil de medbringe en lang række af de upassende og udspekulerede karakterer.

 

Som selvudnævnt konferencier fra A-listen vil Flemming Betjent føre dig sikkert gennem løjerne med tvivlsom assistance fra Kørelærer Knudsen. Musikken leveres af country-duoen Jimi og Freddy Band, hvis Flemming ellers ikke har andre planer for den følsomme Freddy. Du får et førstehjælpskursus i særklasse af Redderne Lars og Ole, og muligheden for at vinde en flaske skævhals, når radiopigerne Lulu og Marianne sender live fra scenen. Konflikten blomstrer stadig mellem den temperamentsfulde Aksel og hans kærlige nabo Frans, og Crazy Far markerer sig med en (op)sang til sin søn!

 

Comedy-duoen startede deres samarbejde på DR-Satire i 2010, hvor de lavede satire til P3 og DR2. Efter 3 sæsoner som huskomikere i programmet FunnyHaHa og en sæson som forfattere på Live fra Bremen, slog de for alvor igennem med deres eget sketchshow på DR2. De har efterfølgende lagt Facebook ned med virale sketches og optrådt på festivaler rundt i landet. Nu er de endelig klar til at indtage de skrå brædder med deres Hold Hold Hold Tour.

Nyt Fra Jylland vil uden tvivl sætte gang i lattermusklerne.

 

Dato
onsdag 26. april 2017
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
150,-
Medlem/studiekort
120,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej