luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Tue West Trio

Tue West Trio



Siden starten af årtusindskiftet har Tue West været en fast bestanddel af den nyere generation af dansksprogede sanger/sangskrivere.

Og et af de mest naturlige elementer i West´s virke er de akustiske koncerter, hvor det poetiske og nærværende musikunivers følges ad med spontanitet, intimitet og anekdoter.


De varierede sange om livet, døden, kærligheden og mærkværdigheden bliver hjulpet på vej af to forskelligartede musikere, der kan farve sangene, løfte dem eller bringe dem i front som baggrund.

 

En intens og uforudsigelig koncertoplevelse der både udfordrer og bevæger, med et bredt og samtidig genkendeligt bagkatalog.
Tue West er desuden aktuel med et nyt album og har derfor en håndfuld nye sange med i kufferten.

Den 4. marts udkom "Der er ingen der venter på os", der er det sjette soloalbum fra sanger/sangskriverens hånd.
Albummet indeholder sange fra perioden 2011-2015 og er indspillet og mixet i studiet og hjemmet i Hillerød fra efteråret 2013.
"Vi fik ikke nogen besked" (feat. Mads Mouritz), der udkom d. 20 november 2015, er første singleudspil fra det kommende album, og sangen er en "ude godt-hjemme bedst"-hymne. En fortælling om nysgerrighed, udlængsel og spænding over for hjemlighed, tryghed og familie.


Singlen "Lov mig det" lå i foråret højt placeret på P4's og andre radioers playliste og "Et liv er en idé" fulgte trop og blev spillet henover sommeren.

Tue West's musikalske og lyriske univers er både historiefortællende, poetisk og svævende. Til tider skævt, til tider ligetil, til tider storladent og til tider minimalistisk.


I 2004 blev han tildelt en kunstpris fra Statens Kunstfond samt P3’s talentpris, og i 2005 fik han en DMA for det platinsælgende debutalbum. Året før var han nomineret til 7 DMA priser samt til en Nordic Music Award.

Siden da har Tue turneret på landsplan med nye og gamle sange, enten solo eller med skiftende bandkonstellationer.
Bærende sange fra debutalbummet og efterfølgeren "Meldingen kommer" bliver til stadighed spillet på landsdækkende radiostationer, og fra 2007 blev der eksperimenteret mere og hans albums blev i stigende grad selvproducerede.

"Vi er nået hertil" høstede gode anmeldelser, bl.a. 5 stjerner i Soundvenue og 4 hjerter i Politiken og mere neddroslede og akustiske sange blev til på "Lige ved og næsten" fra 2009. Albummet fik bl.a. 4 stjerner i Gaffa.
I 2011 udkom det mere elektroniske, socialrealistiske og melankolske album "Ikke.. Regulere.. Mere.." med blandt andet nummeret "Vi lægger ingenting i dage", der igen fik Tue West i rotation hos P3 og P4.


Samtidig udkom den engelsksprogede udgivelse "Are there any people around here" med projektet "Jaruni, Moura and Wesko". Projektet blev bl.a. spillet på P6 og albummet fik 4-stjernede anmeldelser i både Politiken og Gaffa.
Den seneste udgivelse er "En anderledes opsamling" fra 2013, som indeholder genindspilninger af udvalgte sange fra bagkataloget.
I marts 2016 udkommer så det nye album: "Der er ingen der venter på os".

Dato
lørdag 4. marts 2017
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
130,-
Medlem/studiekort
100,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej