luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Fredericia Big Band

Fredericia Big Band

Solist Jesper Riis


Denne eftermiddag starter Fredericia Big Band (FBB) forårssæsonen i vores ny-restaurerede Tøjhus.


Det sker med en koncert med ingen ringere end ikonet og multitalentet Jesper Riis.

De, der var så heldige at opholde sig i Tøjhuset, da FBB i marts 2016 afholdt 40 års jubilæumskoncert, vil huske nogle fremragende solistiske indslag af Jesper i samarbejde med de to andre store solister: Jesper Thilo og Finn Odderskov.

 

Denne gang har vi Jesper på egen hånd, og der vil – foruden det solistiske – være mulighed for at fordybe sig i to andre aspekter: Jesper Riis som komponist og som arrangør.
Publikum vil bl.a. kunne høre en helt frisk bearbejdelse af Jeppe Aakjærs ”Jens Vejmand”, som blev uropført ved en koncert 5. februar under Vinterjazz 2017 med DR Big Bandet under ledelse af Jesper Riis og med den camerounske bassist og sanger Richard Bona som solist.

Hør ”Jens Vejmand” i en lyrisk, jazz-valset udgave og en perlerække af Jespers øvrige arrangementer og kompositioner, iblandet enkelte standardnumre fra Den Store Bigbandbog.

 

Arr.: Fredericia Jazzklub

Dato
søndag 26. marts 2017
Arrangør
Fredericia Jazzklub
Start
15:00
Dørene åbner
14:30
Pladser
Siddepladser
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej