Velkommen til Café Jazz Corner.
Kom og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med:
Hans Mydtskov - saxofon
Morten Nordal - guitar
To af Odenses mest velrenommerede jazzmusikere i intenst duo-samarbejde. Saxofonisten Hans Mydtskov og guitaristen Morten Nordal, medvirker begge i et utal af musikalske sammenhænge og har en omfattende koncertaktivitet og en lang række indspilninger bag sig. De er – sammen og hver for sig - aktive i mange forskellige genrer fra rock over folkemusik og til jazz. De spiller eksempelvis begge i TipToe Bigband og har begge optrådt med Odense Symfoniorkester, spillet på diverse teatre og kan i det hele taget høres i en lang række konstellationer.
I denne sammenhæng er det et... bredere og efterhånden temmelig omfattende repertoire, det handler om – jazz, pop bossa nova og viser - fortolket med stor lydhørhed og intensitet. Konstellationen med saxofon og guitar åbner klanglige muligheder, som bliver udforsket smagfuldt.
Hans Mydtskov modtog i 1997 kåringen som Årets Fynske Jazzmusiker og er også i flere sammenhænge blevet kåret som Fyns Amts Musiknavn.
Morten Nordal er en af landets dygtigste og mest spændende guitarister i dag. Han blev i 2002 kåret som Årets Fynske Jazzmusiker.
Dato
fredag 19. maj 2017
|
|
Arrangør |
|
Start |
15:00 |
Dørene åbner |
14:30
|
Pladser |
Siddepladser |