luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Kris Herman

Kris Herman



Kris Herman har igennem flere år spillet landet tyndt og skabt sig en stor fangruppe uden mediernes bevågenhed, og d. 1 april 2016 udkom så hans første dansksproget EP "Tættere Sammen”, som er fem gedigne popsange om at turde at stå sammen i en tid, hvor fællesskabet nogle gange gisper lidt efter vejret. Udgivelsen byder på vedkommende tekster om venskab og kærlighed, om at lykkedes og blive set og om at brænde igennem og ikke brænde ud. Sangene er præsenteret i et dragende lydunivers, med skarpe pop-produktioner og en insisterende energi og gennemslagskraft.

 

EP’ens første single Når Man Ik Ka Gå Hjem er hen over foråret blevet spillet massivt på P4, og lå i flere uger som det mest spillede nummer på kanalen. Tættere Sammen præsenterer en kunstner, der igennem mere end 500 koncerter i løbet af de seneste år, har fokuseret sit udtryk til et punkt, hvor han nu både musikalsk og menneskeligt fremstår fuldstændig klar i spyttet og ukompliceret; musik handler om at forbinde sig, og det har Kris gjort på sin seneste Danmarkstourné.

 

Mere end 5.000 publikummer besøgte koncerterne i de 10 byer touren besøgte, og både showet og Kris’ evne til at favne sit publikum, har fået mange roser med på vejen. Kris har gennem sin karriere skabt et stærkt bånd til et loyalt publikum, og er liket mere end 11.000 gange på facebook. Han har spillet et hav af koncerter på bl.a. landets efterskoler og højskoler, såvel som flere af de største danske festivaler og spillesteder allerede har præsenteret ham i deres program.

Med udgivelsen af kommende single samt EP’en ”Tættere Sammen” åbner Kris Herman sin musik op for hele Danmark med et hold popsange, der sætter sig irriterende godt fast, allerede første gang man hører dem.

Dato
fredag 14. april 2017
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
130,-
Medlem/studiekort
100,-
Køb billet

Følg os på Instagram #TOJHUSETFREDERICIA


Find vej